Margrete Sambiria var Kong Christoffer d. 1.s hustru. Efter sin mands død tiltog hun sig stor magt, mens hun ventede på, at hendes ældste søn Erik (Klipping) skulle vokse op og træde i karakter. I de urolige år efter Valdemar Sejrs død i 1241 kommer hun til at spille en betydningsfuld rolle i de intriger og magtkampe, der martrer Nordeuropa i de år. Tilnavnet Sprænghest vidner om den virkelyst og handlekraft eftertiden har tillagt hende. Brita Hartz, der før har taget markante kvindeskikkelser fra danmarkshistorien under behandling, tegner her et portræt af den søgende og kæmpende enkedronning. Udgangspunktet er Margretes kortvarige fangeskab i Holsten efter nederlaget ved Lohede. Uklar efter slag og bedøvelse genoplever den slagne dronning sit liv i glimt. Det er beskrivelsen af en person mere end en afdækning af periodens historie, der er Hartz' mål. Vi møder en kvinde med både tvivl og ambitioner, men bogens svaghed er, at det historiske i for høj grad virker som staffage. Margrete kunne for så vidt ligeså godt have deltaget i kampen om magten over Ewing-familiens oliemillioner. Til gengæld taler personernes følelser direkte til et stort publikum, som her får en historie med både drama og store følelser.