Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Maria - købt og solgt


Beskrivelse


Beretning om Marias liv fra tjekkisk børnehjem til prostitution i Danmark. Maria blev politiets kronvidne i den første retssag om menneskehandel i Danmark. Samt skildring af politiets efterforskning i jagten på bagmændene.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. jan. 2009

af

af

Anny Skov Madsen

d. 30. jan. 2009

Et uhyggeligt kig ind i den brutale menneskehandel, der også foregår i Danmark og med Maria fra Tjekkiet som eksempel. Bogen kan læses som en kriminalhistorie om menneskehandel og prostitution samt en dybt tragisk kvindeskildring tidligt udsat for svigt og overgreb.

Maria er sigøjner og født i Tjekkiet, hvor hun voksede op på et børnehjem. Tidligt blev hun tvunget ud i prostitution på landeveje mellem Tjekkiet og Tyskland. Via bagmænd havnede hun tilfældigt i Danmark og fortsatte det rå job på gaden i København. På et tidspunkt blev hun købt "fri" af Branko, en kroat, men trusler og afpresning tvang dem til at gå til politiet, og Maria blev kronvidne i den første danske retssag om menneskehandel. Den anden halvdel af bogen er en dokumentation af politiets efterforskning i jagten på bagmændene. Journalist Signe Daugbjerg f. 1979 har haft adgang til rapporter og aflytninger og har interviewet både politi og vidner.

Købt eller solgt : om prostitution og trafficking, 2008 er en introduktion til emnet. Solgt, 2007 er en biografi i serien Virkelighedens verden om en russisk pige, der lander i Sverige.

Bogens dobbeltgreb er en styrke, idet vi får et sjældent set kig ind i miljøet omkring tvangsprostitution og menneskehandel og får tillige indsigt i politiets opklaringsarbejde. En velskrevet dokumentarisk beretning fra samfundets bund der vil have bred appel til både unge og ældre.


Kristeligt dagblad

d. 21. feb. 2009

af

af

Vibeke Blaksteen

d. 21. feb. 2009


Weekendavisen

d. 20. mar. 2009

af

af

Helle Broberg Nielsen

d. 20. mar. 2009