Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

Maria og Elisabeth


Beskrivelse


Billedbog. Genfortælling af historien om bebudelsen af Johannes Døberen og Jesu fødsler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2005

af

af

Else Lerche

d. 4. okt. 2005

Billedbogens forfatter og illustrator er nye på dansk. Det er, med en vis kunstnerisk frihed, en delvis genfortælling af Lukas evangeliets kapitel 1 vers 5-66. Den er skrevet i enkle sætninger, i et udtryksfuldt sprog der giver fylde og liv til personer og miljø. Historien er fortalt med indlevelse og med detaljer, så børn fra 4-8 år, også i indskolingen, kan leve sig ind i fortællingen. Ragnar Aalbu har illustreret i en ret personlig stil. Miljøet er tegnet i en enkel streg, uden mange detaljer. De giver et indtryk af det fremmedartede miljø, og der er en fin dybde i billederne. Derimod gør personerne umiddelbart et lidt voldsomt indtryk, men man vænner sig til deres udtryk. De er tegnet i en noget grov streg. Især ansigterne med store øjne og næser, og de ret store hoveder virker næsten groteske, især de ældre mennesker. Illustrationerne udfylder hele højresiden. De dæmpede farver, brun og grøn dominerer, er lagt fuldt dækkende på. Billedbogen fortæller historien om da en engel fortæller Zakarias at hans kone, Elisabeth, trods sin høje alder skal føde en søn, Johannes. Zakarias tvivler og mister talens brug. Elisabeths slægtning, Maria, får også besøg af englen. Også hun skal føde en søn, Jesus. Maria rejser til Elisabeth, og en ulv beskytter hende på vejen. Da Elisabeth har født, rejser Maria hjem i følge med et lille lam og stadig beskyttet af ulven.