Maria Stuarts motto var "In the End is my Beginning", og i 1987 blev 400-året for hendes død markeret med flere store udstillinger i Edinburgh. Hun blev en myte, og hendes skæbne har sombekendt inspireret flere store digtere. Den norske forfatter og journalist RH har specialiseret sig i engelsk historie og kultur, og hans farverige, dramatiske skildring af den ulykkelige dronningsliv og tid er populær historieskrivning i ordets bedste forstand men kan i mine øjne ikke måle sig med Stefan Zweigs klassiske, langt mere dybtgående romanbiografi. RH har sans for anekdoter menogså for de store linier, og han forstår at sætte striden mellem Maria og dronning Elizabeth I ind i en europæisk sammenhæng. Han gør også en del ud af Stuarternes regeringstid som en rig ogspændende periode i Englands historie. Ingen litteraturhenvisninger, intet register men et fremragende illustrationsmateriale. Også dette bind i Politikens nye serie vil fortjent få mange læsere,og det kan nydes uden særligeforudsætninger.