Sød billedbog om Maria og Kaja, som er bedste veninder - også selv om de bliver uvenner. Til højtlæsning for ca. 3-6 år.
Mariehønen Maria og hendes bedste ven mariehønen Kaja leger sammen hver dag. Men en dag bliver de trætte af hinandens lege og bliver uvenner. De skændes, og Kaja stormer ud. Trist til mode går Maria en tur og møder skovmusen Ingolf, der heldigvis har mange gode forslag til andre ting, man kan lave sammen. Fx kan man flyve en tur på en sommerfugl eller kaste sig ud i smørblomster og blive helt gul af pollen. De mange sjove oplevelser får Maria til at savne Kaja, for det er sjovere at lave ting sammen med sin bedste ven. Hun skynder sig at flyve hen til Kaja, som heldigvis også er klar til at sige undskyld og lege sammen igen.
En meget sød og genkendelig historie om venskab, og om det svære ved at lære at gå på kompromis og finde noget, alle vil være med til. Og også om, hvor meget sjovere det er at lege med sin bedste ven, kunne sige undskyld og komme videre. Illustrationerne er meget farverige og fantasifulde. Det er et smukt og nuttet blomsterunivers med de små insekter i hovedrollerne, hvor der er mange ting at opdage og kigge på.
Andre billedbøger om venskab er fx Greta Lykkelig - du er min bedste venindeLaura og Julie bliver uvenner eller Laura og Julie bliver uvennerAndre billedbøger om venskab er fx Greta Lykkelig - du er min bedste veninde eller .