Bøger / skønlitteratur / roman

Marianne


Beskrivelse


Kortroman om mange års ufortalt kærlighed mellem to på en gang forskellige og ens personer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2018

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 20. apr. 2018

Kortroman af den franske George Sand om mange års ufortalt kærlighed mellem to på en gang forskellige og ens personer. Letlæst og fascinerede historie for alle, der holder af klassisk litteratur.

I et efterskrift og på bagsiden af bogen fortælles, at George Sand skrev denne historie med sin forfatterkollega Gustave Flaubert i tankerne. Hovedpersonen er den fyrreårige Pierre, der på trods af god uddannelse aldrig har fået sig en god og solid stilling og dermed heller ingen familie. Nu er han flyttet tilbage til sin hjemegn, hvor han hjælper sin gamle mor og ellers nyder den rige natur. På naboejendommen bor den godt tyveårige Marianne, som fortsat er ugift, på sine nu afdøde forældres gård. En dag dukker en charmerede ung kunstmaler op med det opdrag at fri til Marianne, og det forrykker hele situationen. Helge Scheuer Nielsen har oversat romanen, der ikke tidligere har været oversat til dansk, og udgiver den i serien "Kvinder skriver".

En lille skøn kærlighedshistorie, som virker frisk i Scheuer Nielsens oversættelse, der er let og ligetil at læse.

Hos fx Tjekhov, Turgenjev eller Zola møder man også sådanne lidt fortabte personer, der er gået i stå i deres liv.



Informationer og udgaver