"Marie Key og hendes nye, fine album, der helt enkelt hedder Marie Key. Her er beatene programmerede til et moderne enkelt, slankt og transparent soundtrack ... Hos Marie Key er der (...) glimt i øjet, ja, nogle gange kan Maries monologer godt have lidt suppe, steg og is over sig - på en yderst charmerende måde. For pokker, hun er jo en fremragende tekstforfatter ... Marie Key er en finurlig, nøgtern fortæller og en stabil sanger uden så meget hurlumhej; en leverpostejsfarvet stemme med rigelig komisk og sproglig garniture til at gestalte et højt belagt festmåltid".