Bøger / skønlitteratur til børn

Marie og bedstemor


Beskrivelse


Billedbog. Marie og hendes bedstemor er perlevenner. En dag får bedstemor en blodprop og kan ikke tale. Men Marie forstår alligevel alt, hvad hun siger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2012

af

af

Ole Laursen

d. 3. feb. 2012

Bogen vil særligt være anvendelig i familier, hvor en bedsteforælder har været udsat for fx en blodprop eller er død. Bogens kærlige og varme tone, vil kunne virke lindrende for barnet i en sådan situation. Bogen kræver en voksen formidler til målgruppen af børn fra 5 år.

I en lidt drømmeagtig historie fortælles om Marie på 5-6 år og hendes særlige forhold til sin bedstemor. Da bedstemoren får en blodprop og mister sproget, kan Marie som den eneste forstå, hvad hun siger. Billedsiden er noget særligt med smukke/stemningsfulde illustrationer af prisvindende belgiske Kaatje Vermeire. De fleste sider i lyse, lette farver. Men beskrivelserne af bedstemorens blodprop og bedstefarens død holdes i mørke, dystre farver. Bogen behandler de lidt tunge emner som afasi og døden på en kærlig og livsbekræftende måde. Smuk forside med Marie siddende i et træ i blomst. Teksten er glimrende, men personligt er jeg ikke vild med brugen af fede typer i teksten. Den belgiske forfatter kendes for 4 andre billedbøger på dansk. Illustrator er ny. Glimrende, livsbekræftende bog om nogle lidt tunge emner.

En mere realisme-præget skønlitterær børnebog om blodpropper og afasi er Sidse Borres Jamen, det er jo - øh, siger far (08/26) for nogenlunde samme aldersgruppe.

En vellykket, anderledes, kærlig og livsbekræftende bog om venskab mellem bedsteforælder og barnebarn, men også om konsekvenserne af en blodprop og om døden. Kræver en voksen formidler.



Informationer og udgaver