Marmelade Amalie

Sig til lykke, Amalie udkom senest i 1990 i 2. udgave i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab. Marmelade Amalie udkom i 3. udgave i 1995. I den havde illustrationerne fået et mere hårdt udtryk, fordi de bløde, sarte farver, jeg synes passer så flot til tonen i teksten, var erstattet af kraftige, stærke farver. Men børn er vant til farver og vil synes om dem. De to bedømte bøger er begge 3. udgaver, og de er med den kraftige farvelægning. De er i almindeligt billedbogsformat og stift bind, ligesom de to netop udkomne Amalie-bøger, så nu er alle titler udkommet i 2006. Der er ubetydelige ændringer i teksten i forhold til 2. udgaven, i pocket-format, som jeg har haft mulighed for at sammenligne med. I Sig til lykke, Amalie kostede marcipanen 2,20 kr, nu er prisen 30 kr. Titlen står med rødt på de indbydende forsider, bagsiden nævner de andre Amalie-titler. Bøgerne om den lille, charmerende grævling, er stadig efterspurgte, og selvom de kom i 1960erne første gang, holder de stadig. Med indlevelse og respekt for barnet, fra 3-5 år, behandler de stille og roligt problemer børn og forældre møder i hverdagen. I Marmelade Amalie vil Amalie kun spise marmelade. Mor føjer hende, men så bliver Amalie træt af marmelade. I Sig til lykke, Amalie! er det svært for Amalie at forære fødselsdagsgaven til lillesøster, når hun rigtig gerne selv vil spise den.

Læs hele vurderingen

Amalie-bøgerne er for de flestes vedkommende efterhånden slidt ned eller helt væk på de fleste biblioteker. To af titlerne er ikke genudgivet de sidste ti år. Nu kommer de fire af dem igen ilille pocketbogsformat. Den femte: Lad os være venner Amalie, som udkom i Følbog og også var den ringeste, genudgives ikke. Amalie-bøgerne var i mange år fantastisk populære, og selv om man nok idag vil finde de meget søde forældres pædagogik gammeldags, er der alligevel så meget charme over denne grævlingefamilie og så meget eviggyldigt i skildringen af Amalies lille person, at de bestemter et gensyn værd. Oet lille format vil mange børn elske, og det er heller ikke gået voldsomt ud over kvaliteten i forhold til de gamle. Papirkvaliteten i pocketbøgerne er hårdere og blankere, ogdet er pastelfarverne og stregerne også blevet. Oet er en skam og betyder for eksempel, at noget af dramatikken og uhyggen går tabt i Godnat Amalie. For billedbogslæsere mellem 3 og 6 år.

Læs hele vurderingen

Amalie-bøgerne har en indviklet udgivelseshistorie siden det første bind udkom på dansk i 1962. Denne nye udgave adskiller sig først og fremmest fra de foregående ved formatet. Den er nu ilommeformat. Det er opnået ved nedfotografering af billederne, men med teksten i samme størrelse som i Carlsen-udgaven, der har større sats end Gyldendal-udgaven. Billederne er lidt beskårne isiderne, men ikke så meget at det forringer dem af betydning. I forhold til den fler-farvede udgave med de noget pågående farver er farverne her reduceret og bleget, men det klæder den egentlig,for derved understreges billedernes karakter aftegninger. Og det er jo stadig i såvel ord som billeder usædvanligt fine, små historier om det meget menneskelige grævlingebarns snusfornuftigeovervejelser og fantasifulde reaktioner på små hverdagsgenvordigheder, som de børn omkring skolestarten, der får dem læst op, helt vil kunne leve sig ind i. Og oplæseren kan såmænd også stadig lærenoget om lydhørhed overforbarnet og om retledning fremfor anvisning og irettesættelse. Nok er bøgerne næsten 30 år gamle, og familiemønstret har ændret sig meget i det tidsrum, men den humor oglune i forholdet mellem barn og voksen, som bøgerne udstråler, er forhåbentlig tidløs.

Læs hele vurderingen

Allerede i 2. udg. af Amalie-bøgerne kom der mere knald på farvepaletten. Og her i 3. udg. er der skruet yderligere op for blusset - og ikke kun i styrken. I flere af billederne er farverne ændrede. Farveskalaen er udvidet fra de to farver grøn og rød til også at inddrage den blå og gule del af farveskalaen. Resultatet er måske umiddelbart en mere tidssvarende billedbog, men i forhold til tegningernes karakter ydes der ikke retfærdighed. Det bløde skær, der tidligere var over bogen, er forsvundet, og blyantstegningerne virker kolde og hårde. Historien om grævlingebarnet Amalie, der kun vil spise marmelademadder, men dog får nok, da mor hopper med på spøgen og serverer marmelademadder morgen, middag og aften. En sød, lille opbyggelig historie, der har kvaliteter i sig, der gør, at den kan stå distancen og klare sig trods mere end 30 år på bagen. De fleste børnbiblioteker kan nok trænge til en opfriskning på Hoban-hylden, og dette er en tiltrængt erstatning for de lidt triste pocket-bøger, der udkom i 1989.

Læs hele vurderingen