Bøger / skønlitteratur til børn

Martin og Piassava


Beskrivelse


Billedbog. Martin er syg og Bedste er hos ham. De forestiller sig, at de redder sørøverskibet Piassava fra forlis som Kaptajn Sørøver-Jenny og dæksdreng.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. maj 2011

af

af

Inger Søndergaard

d. 30. maj 2011

Sød, livlig og vedkommende billedbog for drenge i sørøver-alderen 3-5 år.

Forfatteren kender vi især fra serien Lillesøster, senest med Lillesøster og Mimmi, 2008, som livligt og hverdagsagtigt beskriver begivenheder for piger omkring 2 år. Bogen her handler om en lille drengs sørøverfantasier, mens han ligger syg, og hans bedstemor passer ham. Der er fart og tempo over historien, der fortælles af bedste alias Kaptajn Sørøver-Jenny, og handler om hvordan Martin som dæksdreng redder sørøverskibets besætning fra sult og tørst. Illustrationerne er detaljerede, farvestrålende og livlige og i en lidt traditionel, men genkendelig stil. Hun forstår at indfange små drenges fantasi om livet som sørøver både i illustrationer og tekst. Bogen udkommer samtidigt med Martin i den vilde natur, og serien om Martin har gode identifikationsmuligheder til små fantasifulde drenge.

I mængden af sørøver-billedbøger kan denne kvalitetsmæssigt bedst sammenlignes med Finn og sørøverne, 2009, og Kaptajn Sharky og skatteøens hemmelighed, 2007.

Det er en hyggelig billedbog om sørøvere med fin appel til små drenges fantasier, og den genre kan vi aldrig få nok af. Selv om der ikke er noget særligt nyt at hente, vil både farmødre og små sørøverhelte fornøje sig med historien.



Informationer og udgaver