Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Masker & mønstre : inspiration til strik


Beskrivelse


Om forskellige teknikker og mønstre som inspiration til at udvikle eget design og ideudvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2011

af

af

Laura Michelsen

d. 21. sep. 2011

Bogen henvender sig til både nye og erfarne strikkere, men vil appellere mere til den garvede, der savner udfordringer end til nybegynderen.

Bogen adskiller sig fra de fleste andre strikkebøger ved ikke at rumme en traditionel opskriftssamling. Forfatterne ønsker at inspirere strikkere til selv at eksperimentere med maskerne og udvikle deres egne designs. Det gør de med hjælp fra 22 strikkedesignere, der hver især præsenterer en teknik eller et mønster, som de har en særlig forkærlighed for. Der findes også færdige opskrifter i bogen, men fokus er på kreativitet og udvikling. Udtrykket er kunstnerisk, og de mange mønstre og modeller minder netop om, at strik ikke bare er praktisk anvendeligt, men også kunsthåndværk. Bogen er gennemillustreret med farvefotos af de smukke og anderledes mønstre og modeller. Instruktionerne kræver kendskab til strikketerminologi eller en god "oversætter" ved hånden. Afsnittet "Strikkeskole" er ikke en skole for begyndere men en alfabetisk ordforklaringsliste over strikkeudtryk, der optræder i bogen. Til sidst findes en kort præsentation af samtlige bidragydere samt en fyldig litteraturliste og forhandlerliste.

Kan sammenlignes med Aschehougs strikkebog fra 2005, der også præsenterer mange teknikker og mønstre, men har et helt andet mere nuttet og mindre kunstnerisk præg.

Anderledes, udfordrende, legende og seriøs strikkebog, der inspirerer og opfordrer til at strikke og udvikle videre på en vigtig del af vores kulturarv.