Bøger / faglitteratur til børn

Maskiner på marken

Del af Se her -

Beskrivelse


Billedbog med farvefotos om landmandens arbejde fra såning til høst med særligt fokus på de store høstmaskiner, man kan opleve på de danske marker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2011

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 8. apr. 2011

Fotobilledbog om landmandens arbejde fra såning til høst med særligt fokus på de store høstmaskiner, man kan opleve på de danske marker. Oplæsning fra 3 år og selvlæsning fra 8 år.

Landmanden dyrker både korn, kartofler, raps, hø og majs. Nogle fødevarer bliver spist af mennesker og andre af dyr. Før såmaskinen kan så, skal marken pløjes og harves. Derefter bliver jorden tromlet, mens traktorens frontgreb samler sten, som kan ødelægge mejetærskeren. Landmanden gøder og sprøjter marken, indtil det er tid til at høste. Majssnitteren, rapsskårlæggeren, mejetærskeren og andre maskiner høster afgrøderne på marken. Derudover bliver der lavet høballer, bigballer og rundballer. Bogen er en del af serien Se her -, som er små aflange blå bøger med et foto på forsiden, der kredser meget om køretøjer og arbejde. Bogens fokus ligger på de store høstmaskiner, og de flotte farvefotos giver et realistisk billede af arbejdet på de danske marker. Teksten er kortfattet og informativ med en del fagudtryk, som kræver lidt forklaring.

Der findes flere fotobøger om høstmaskiner for de yngre læsere, som fx Traktorbogen - høst, 2008. Denne bog er mest til hyggelæsning, men begynderlæsere vil dog kunne indhente lidt interessante faktaoplysninger.

Lille saglig fotografisk billedbog om landbrugets store maskiner. Interessant læsning for store og små, der gerne vil vide lidt om høst og landbrug.



Informationer og udgaver