Maskotten

Hunden Ratata, der er en af de kendte bipersoner fra Lucky Luke-serien, har fået sit eget album. Et et-tal efter titlen antyder mulige fortsættelser. Ratata ombytter for en tid tilværelsen somfængselshund med jobbet som maskot for det 7. kavaleriregiment, uden at dog forskellen rigtig går op for ham. Han betragter stadig alle - både soldater og indianere som mere eller mindre sympatiskefanger, som han skal bevogte. Vigtigere er dog hans ønske om rigelig mad og søvn. Da han desuden er temmelig dum og ikke i besiddelse af en eneste af de gode egenskaber, man i almindelighed tiltrorhunde, bliver han anledning til mange sære hændelser og misforståelser. For eksempel tror en indianerstamme, at han er søn af en gud. Da han vil begrave en stjålen kotelet, graver han deresstridsøkse op. Striden afsluttes dog, da Ratata hengivent slikker historiens skurk i ansigtet, så han kan pågribes. Til slut flygter Ratata tilbage til fængslet. Tegnestil og persongalleri kendesfra Lucky-Luke-serien.Det samme gælder den specielle humor og den lange, uafbrudte kæde af skøre indfald. Det hele er let og sjov underholdning, og albummet vil blive efterspurgt af Lucky-Lukelæsere i alle aldre.

Læs hele vurderingen

Så fik hunden Ratata fra Lucky Luke da sin egen serie. Det er L.L.'s tegner Morris og tekstforfatterne Fauche og Leturgie fra Sarah Bernhardt og Daily Star (og Rider Goodwill), der står bag.Den skrup-forstyrrede Ratata bliver »lykkehund« for et kavaleriregiment, der ligger i strid med indianerne, der betragter hunden som Den store Manitous søn. Hundens tilstedeværelse holder heletiden handlingen, der har USA's præsident og en skurkagtig handelsmand som ingredienser, i gang. Alt enderlykkeligt med R. tilbage i sit kære fængsel, drømmende: »I'm a poor ...«. Hæftet ligner tilforveksling et L.L.-album uden L.L. og Daltons. Ideen med at lade R. få hovedrollen er oplagt, hvad et hefte som Penge til Ratata beviste. Løjerne og intrigerne holdes i gang på samme måde som inævnte hefte, nemlig ved hundens dumhed og totale mangel på evne til at skelne ven fra fjende. »Dette er kærlighed ved første blik mellem to åndsbeslægtede!« udbryder den f.eks. ved synet afskurken. Historien er ikkehelt så morsom som de tidlige L.L.-fortællinger (Goscinny savnes); men den er rimeligt skruet sammen og veloplagt fortalt. Morris' billeder er gennemarbejdede ogunderfundige som altid. En god nyhed for børn, unge og voksne Lucky Luke-fans.

Læs hele vurderingen