Henvender sig til personale, der har pædagogiske arbejdsopgaver med børn og voksne indenfor normal- og specialområdet.
Disc'en indeholder 11 film, som viser eksempler på arbejdsformer med pædagogisk massage. Første film, "rygmassage" varer 12 min., - de øvrige 10 mellem 4 og 6 min. Den medfølgende booklet anbefaler, at man ser den første film - og derfra vælger mellem de øvrige alt efter interesseområde. De sidste to film henvender sig pædagoger/lærere ansat i børnehaver/skoler - resten til ansatte indenfor specialområder. Alle film indledes med en omtale af, hvordan massagen kan anvendes som pædagogisk arbejdsredskab (tryghedsskabende, god for udafreagerende, god for personer med nedsat kropsopfattelse osv.), inden selve udførelsen vises.
Forfatterne til filmen har udgivet bogen Berøring & dens betydning, 2008, der uddyber emnet pædagogisk massage. Der er ingen film udover denne, der belyser emnet.
Film, der underbygger forbindelsen mellem fysisk kontakt og psyken. Den viser, hvordan man udfører massage i praksis efter at have fortalt, præcis hvad og hvor massagen vil kunne give effekt / afhjælpe. Den henvender sig til professionelle pædagoger både indenfor normal- og specialområder.