Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Masser af pels og Fanden selv


Beskrivelse


Er Fanø stadig i Fandens vold? På campingpladsen oplever Sofus og Alma mystiske ting. Om natten lyder et plask ved poolen, hvor de overnatter. Hvad blev kastet i poolen? Et mysterie de to tvillinger bliver involverede i.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2018

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 5. dec. 2018

Er Fanø stadig i "Fandens vold"? Sofus og Alma oplever mystiske ting ske ved poolen på campingpladsen. Fra 9 år/ 3. klasse.

Historien foregår i et realistisk miljø på en campingferie. Tvillingerne Sofus og Alma ønsker sig brændende en hund, men det er et uopnåeligt ønske. På campingpladsen planlægger ejeren Vagn konkurrencer for børnene ved poolen, og gevinsten er en hundehvalp. Men Vagn er også lidt mystisk. Han fortæller sagn om Fanø, og gør børnene urolige, da de skal sove ved poolen. Der opstår samtidig stridigheder mellem Vagn og naboen. Naboen ønsker ro i området, da han driver et kursuscenter, og det udvikler sig. En bylt bliver smidt i poolen om natten, og tvillingerne opdager, at det er en hundehvalp. Hvem er mon gerningsmanden? Bogens omslag viser tvillingerne og en hundehvalp, udstyret med lommelygter, på jagt efter at løse mysterier. Bogen er i serien "Læs løs", niveau 9, lix 19. Der er tilhørende opgaver på forlagets hjemmeside.

Spændende fortælling, der formår at holde læseren fanget. Illustrationen på omslaget signalerer uhygge og spænding.

I samme serie anbefales En usynlig hundGrineflip, der drejer sig en dreng, der også drømmer om at eje en hund. Grineflip er om kaninklubben, der elsker at passe dyrene i fritidsklubben. Men andre ødelægger kaninburene om natten. Hvem mon det er?I samme serie anbefales En usynlig hund, der drejer sig en dreng, der også drømmer om at eje en hund. er om kaninklubben, der elsker at passe dyrene i fritidsklubben. Men andre ødelægger kaninburene om natten. Hvem mon det er?.