Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Masser af tog


Beskrivelse


Billedbog med mere end 60 flapper. Alverdens tog vises i denne bog, lige fra damplokomotiver og dieselmaskiner over til elektriske tog og højhastighedstog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2014

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 12. mar. 2014

Fagbilledbog om tog med mere end 60 løft- og kig-flapper for toginteresserede børn fra 5 år. Omslag passer til indhold.

Her er mange tog. De er detaljeret og realistisk tegnet belagt med heldækkende farver. Der er også mange mennesker på perroner og i togene, også realistisk detaljerede. Der er 8 opslag, hvoraf et opslag har ekstra folde-ud-side. Der er godt 60 flapper i vekslende størrelser med tekst og billeder under, nogle gange er det forstørrelser markeret med et lille kikkertsymbol. Togene er især engelske og amerikanske, mens der i teksten er et par referencer til dansk toghistorie. Der er ret meget tekst under og på flapperne, og mange billedtekster til de mange tog. Der fortælles bl.a. hvordan et damplokomotiv fungerer, hvad togene hedder, eller fx hvordan forskellige elektriske tog virker. Der er også opslag om højhastighedstog og diesellokomotiver. Illustrator, Colin King, kendes for et par ældre billedbogstitler på dansk.

Vi har flere fagbilledbøger om tog, også et par stykker med løft-og-kig-flapper, som fx Med toget, 2009, som er lidt enklere, med knap så megen historie og teknik.

De mange flapper, hvoraf flere er ret små og måske ikke solide er ikke for de helt små fingre. De fleste flapper fungerer fint formidlingsmæssigt, fx når der under lokomotivet er billede af dampkedlen og i 5 punkter forklares, hvordan et damplokomotiv fungerer. Bogen kan supplere vore samlinger af fagbilledbøger.