Bøger / skønlitteratur / roman

Matadorens hustru


Beskrivelse


16-årige Elizabeth bliver af familien sendt til Australien for at blive gift med Alexander, hun ikke kender, men som har skabt sig en rig tilværelse på minedrift.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. sep. 2004

af

af

Beth Høst

d. 7. sep. 2004

Morgans run (01) om de engelske straffefangers betingelser, når de blev afskibet til Australien, var fremragende, både hvad angår fortælleteknik, spænding og research. Denne lever helt op til niveauet. Hovedfiguren er Alexander, der som 15-årig stikker af fra den skotske lilleby med de menneskefjendske normer. Ad flere veje og som en holden mand adskillige guldfund senere, ender han i Australien. Måske spiller Elizabeth en mere markant rolle; hun bliver som 16-årig sendt af sted, da Alexander med et større pengebeløb anmoder slægten derhjemme om en hustru. Hendes liv i den nye verden, fødslerne, de sociale og etniske modsætninger, Alexanders minedrift, alt bliver skildret i utallige men relevante detaljer. Det er en roman, der vil blive elsket af de mange, der holder af at begrave sig i en historie i murstensklassen. Også af de, der gerne vil have viden med i købet, for både de medicinske, tekniske og historiske beskrivelser giver historien de kulisser, der er brug for. Den er til dem, der kan lide store historiske beretninger, der holder vand hele vejen, både med plot, spænding og troværdighed.