Mataresernes Råd blev dannet o. 1900 af højtstående mænd og det specialiserede sig i politiske snigmord. Rådet er nu genopstået og skaber kaos og ustabilitet gennem mord og støtte fanatikerefra Ku Klux Klan til Baader-Meinhof, men for egen regning og i dybeste hemmelighed, samtidig er regeringer i øst og vest infiltreret. KGBs superagent hører om Rådet, samtidig falder CIAs ditto iunåde. De to søger at finde ud af, hvem der står bag og hvorfor, alt imens deres egne søger at likvidere dem. Hertil en kærlighedshistorie. Mod forventning ikke en modernisering af en 3. rangsWallace, da forf. i overraskende grad formår at give historiens usandsynlige baggrund et skær af realisme bl.a. via gennemarbejdede detaljer, ingen løse ender, nuanceret persontegning. Næsten alle509 sider er virkelig spændende, og yndere af agentromaner vil formentlig foretrække denne fremfor forf.s tidligere Agent for Sovjet, - og med rette.