Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mathilde skiller sig ud


Beskrivelse


Mathilde bliver udtaget til klubbens træning for de bedste, men det er ikke kun godt. "Trænerens lille yndling" snerrer Laura, og de andre piger er enige med Laura. Heldigvis bakker vennen Axel hende op, og Mathilde udvikler sig som spiller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2013

af

af

Inge Lykke

d. 31. juli 2013

Til børn fra 9-12 år. Frilæsning til børn som godt kan lide sport og til børn, som søger efter egen integritet.

I Mathilde skiller sig ud går det fremad for Mathilde i fodboldklubben. Hun udvikler sig gennem sin træning hjemme og i klubben til at blive en meget dygtig forsvarsspiller og bliver udtaget til en træningslejr af en talentspejder. Men det er ikke kun glæde Mathilde føler ved sin succes. Undervejs har hun mærket venindernes jalousi, og hun bliver holdt udenfor. Bogen fortæller Mathildes indre monolog. Skal hun lade være med at udfolde sit talent og holde lidt igen? Er det vigtigst for hende at blive et talent eller at være med til fest hos vennerne? Hun vælger træningslejren efter en snak med sin ven Axel, som siger, at hun ikke skal lade sig kue. I Mathilde i modvind er Mathilde på træningslejr, hvor hun skal møde mange nye holdspillere. Det bliver nogle meget hårde dage for hende, mest på grund af alle de nye sociale sammenhænge, og det går ud over hendes spil. Heldigvis er Axel også med, og han overbeviser hende om, at hun kan klare det. Illustrationerne er sort/hvide tegninger.

Bøgerne kan sammenlignes med forfatterens tidligere bøger om sport fx Trine på skamlen, lix 15, Trine på træningslejr, lix 17 og Annas mål, lix 19. Bøgerne om Mathilde har lix 20 og 21.

Nogle rigtig gode bøger til aldersgruppen, fordi de både indeholder glæden ved at dyrke sport, men også beskæftiger sig meget med, hvordan man holder fast i sin egen integritet.