Bøger / skønlitteratur til børn

Matilde Mus får en opgave


Beskrivelse


Billedbog. Musen Matilde skal tage et dyr fra haven med i skole. Hun fanger en sommerfugl, men undervejs til skolen, får hun medlidenhed med det lille dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2004

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 28. okt. 2004

To nye billedbøger i serien Et ord en tegning, som vi første gang stiftede bekendtskab med i de to første billedbøger om Matilde Mus fra 2001. Som i forgængerne er historierne skrevet på den måde, at enkelte ord i teksten er erstattet med en lille tegning, så billedbogslæserne selv kan "læse" med. Hvis man (den voksne) ikke lige kan tyde tegningen, er der hjælp at hente på omslagets inderside, hvor alle de små tegninger er gengivet med tekst. I Matilde Mus får en opgave skal Matilde i skolen medbringe et dyr fra haven. Hun tager en sommerfugl, men får medlidenhed med den undervejs og slipper den fri. I Matilde Mus ser på stjerner skal Matilde kigge stjerner med far, og hun bliver inspireret til selv at lave en stjerneprojektion på sit værelse ved hjælp af en lommelygte. Billedbøger med små tegninger i teksten, som børnene selv kan læse, er populære, men de to historier her er lidt tyndbenede og henvender sig til målgruppen 3-4-årige, som måske kan have svært ved at aflæse alle de små tegninger i teksten. De livlige og farveglade illustrationer er holdt i en tegneserieagtig, næsten Disneysk, traditionel stil, som kan virke lidt kulørt og gammeldags. Bøgerne kan evt. bruges i forbindelse med sprogtræning o.l. For billedbogslæsere fra 3 år.



Informationer og udgaver