Maurerens sidste suk

Fra sit ufrivillige fatwa-eksil har Rushdie barslet med denne mursten af en roman, som klart befæster hans position som en af vor tids største prosaister. Bogens fortæller Moraes Zogoiby,kaldet "Maureren", ser det som sin opgave at fortælle sin families historie, og den starter langt tilbage, hvis ellers skrønerne har ret i, at han på mødrene side stammer fra Vasco da Gama og påfædrene side efter den sidste maurer i Alhambra, han der forlod det europæiske kontinent med det suk, der genlyder i romanens titel. Det bliver til et virvar af en fortælling, der indirektegenfortæller Indiens historie i dette århundrede og direkte beskriver en vanvittig og grotesk portugisisk/jødisk familie, hvor intriger, had og kærlighed er grundingredienser. En roman, der ibeskrivelsen af familien og den indiske by Cochin, hvor de bor, gnistrer af vid og fortællelyst, humor, ironi og overskud. Nu og da går fortælleren "på æbleskud", men han vender altid godt tilbage,og læsemæssigt er denne romanbestemt nemmere end De sataniske vers, selv om det i starten er en fordel at sidde med den slægtstavle, som er placeret forest i bogen. En stor roman, som får dennelektør til at mindes lystlæsningen af Garcia Marquez' Hundrede års ensomhed. Hos Rushdie er det blot magisk realisme med indisk fortegn.

Læs hele vurderingen