Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Max is missing (engelsk)


Beskrivelse


Ava, Lily, Leo og Ali skal på tur sammen med hunden Max. Max bliver væk. Hvad mon der er sket med ham? Med gloser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2015

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 7. apr. 2015

2 letlæste engelske titler i serien "Kommas easy reading" niveau 1 til begynderlæseren på 1.-2. klassetrin om de 4 venner Ava, Lily, Leo og Ali og deres venskab. Bøgerne er i stift bind med tegninger af vennerne på forsiderne.

Forfatterne Sanne Haugaard og Pia Aagesen har skrevet 4 letlæste bøger om de 4 venner, hvoraf de 2 her er oversat til engelsk. Illustrator Pernille Lykkegård har illustreret en del børnebøger bl.a. Jørn Jensens letlæste serie "Siri-bøgerne". De to titler har hver en historie om de 4 venner Ava, Lily, Leo og Ali, der i den ene historie tager på tur med madkurv og Avas hund Max. Men Max bliver væk og Ava bliver sur, indtil hun opdager, at Max er kommet til skade og er i problemer. Men så er det godt at have en god ven, der kan hjælpe. I den anden historie bliver Ali og Leo uvenner, da Ali ikke vil dele sin fjernstyrede båd med Leo, men heldigvis redder pigerne situationen. Bøgerne har farvede illustrationer på alle opslag og enkelte ordforklaringer ude i siden.

Udmærkede læsebøger på engelsk til 1.-2. klassetrin med en kort og overskuelig tekst og illustrationer, der hjælper de sværeste ord på vej.

De to titler er tidligere udgivet på Carlsens forlag i serien "De små stribede engelsk" med samme layout og indhold. Der findes andre titler på engelsk til begynderlæsere om venskab bl.a. i serien "The beetle books" og "Easy reading - just for you!".