Som den i øvrigt ikke særligt velfomulerede bagsidetekst fortæller, handler bogen om "at turde åbne sit hjerte for andre mennesker, som ikke lever sit liv på samme måde som en selv". Den handler også om at overleve en lammende sorg og om kvinders venskab. Bogen er en trivi, og en go' een af slagsen. Og så rummer den hjerteskærende beskrivelser, af specielt sorgen over at have mistet en teenage-søn, som litterært ligger langt ud over hvad man kan forvente af en trivi. Den ene af de to kvindelige hovedpersoner, Opal, lander i den lille flække Normal i Massachusetts med sin 5-årige søn. Hun var én af de ugifte, gravide teenagere uden uddannelse, og er nu rejst fra sin dominerende og evigt kritiserende mor. Hun lejer sig ind i et hus og bliver nabo til et midaldrende par, som tilsyneladende er helt synonymt med byens navn. Imidlertid er kvinden Rose i stilhed ved at sygne hen, hun kan ikke komme videre efter at hendes søn blev dræbt i en trafikulykke for fem år siden. De to meget forskellige kvinder finder sammen om livets store valg og beslutninger, og det beskrives rørende, stilfærdigt og med kærlighed til denne verdens almindelige kvinder og husmødre.