Serien består af fire bøger, som behandler henholdsvis barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det har været forfatterens hensigt at beskrive disse kirkelige handlinger således, at deblev forståelige for mindre børn. Bøgernes format er lille, mindre end A-5. De er i stift bind og virker umiddelbart tiltalende, selv om den voksne læser nok vil finde forsideillustrationerne samtde andre billeder lidt for idylliserende... Den 6-årige Anders har en storesøster, Lise, der skal konfirmeres. I konfirmandstuen mødes præsten og familierne. Præsten forklarer, at de unge skal lærenoget om livets mening og de regler og bud, man bør kende. Inden den store dag hører vi om Lises tøj og de mange hjemlige forberedelser. Selve konfirmationen beskrives, og bogen afsluttes med denhjemlige fest. Det er en bog, der primært henvender sig til forældre, der vil læse højt og komme med uddybende forklaringer. Teksten kan først selvlæses fra omkring 4. klasse, hvor den ikke vilvække interesse.