Bøger / faglitteratur

Med barnets øjne


Beskrivelse


17 børn og unge fortæller om deres liv, erfaringer og synspunkter på det at være anbragt uden for eget hjem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2005

af

af

Britta Liboriussen

d. 1. juni 2005

Socialpædagogernes Landsforbund har taget initiativ til KABU delprojektet "Med barnets øjne", som har resulteret i denne bog. KABU står for Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn & Unge. Projektet sorterer under Socialministeriet. Henvisning til hjemmeside forrest i bogen. Formålet med udgivelsen er at få indsigt i, hvordan et barn oplever en anbringelse. Der er interviews med 17 børn i alderen 12 til 18 år fra hele landet. Interviewene er gennemført med to erfarne journalister, oplyses det i de indledende kapitler. Temaerne i de forskellige interviews er blandt andet, hvordan barnet oplevede at blive anbragt, hvordan forholdet til familien har udviklet sig under anbringelsen, og hvordan barnet oplever sin skolegang og fritidsaktiviteter. Der er kommet nogle spændende og tankevækkende interviews ud af det. Forståelsen for anbragte børn og unge er betydeligt større efter læsningen. Det fremgår, at en anbringelse altid er en kompliceret sag. Ikke som det undertiden fremstår i pressen en affære præget af tilfældigheder og hovsaløsninger. Foruden de 17 interviews er der et par indledende og et par afsluttende kapitler om bogens tilblivelse og formål. En aktuel, velskrevet udgivelse, der henvender sig til alle. Illustreret med sort/hvide fotografier. Som supplement kan anbefales Anbragte børn, Kroghs Forlag, 2004, hvor 25 voksne fortæller om en barndom uden for hjemmet.