Bøger / skønlitteratur til børn

Med en kat til Paris


Beskrivelse


Billedbog. Musen Otto skal alene til bageren. På vejen møder han katten Rosa, som tager ham med til Paris. Otto er hele tiden bange for, at Rosa vil spise ham. Hvad er det, hun er ude på?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2018

af

af

Marianne Agger

d. 22. mar. 2018

Kan en kat og en mus være bedste venner? Eller vil katten spise musen? En billedbog om venskab og et eventyr i Paris. For børn fra 3-6 år.

Musen Otto skal for første gang alene til bageren. På vej derhen møder han det, han frygter allermest: en sulten kat. Katten hedder Rosa, og hun tager Otto med til Paris i sin bil. Otto er begejstret over byen, men han er hele tiden bange for, at Rosa vil spise ham. Rosa vil bare være ven med ham, og sammen ser de Paris' seværdigheder som fx Sacré-Cæur, Montmartre og Eiffeltårnet. Da de kommer hjem fortæller Otto sine søskende om oplevelserne med Rosa, og bogen slutter med, at han tager af sted igen med hende til Rom. Bogen er oversat fra tysk. Forfatter og illustrator har tidligere udgivet billedbøger på dansk, dog ikke sammen.

En sød historie om et fint venskab mellem to dyr, som man ellers normalt påstår ikke kan være bedste venner. Dyrene er menneskeliggjorte. De kan snakke, køre bil og besøge byens attraktioner. Teksten består af mange replikker. Tegningerne er med til at fortælle historien, men ansigtsudtrykkene fremstår ikke lige så tydelige som teksten giver udtryk for, fx når musen er nervøs for at blive spist af katten. Bogen hylder Paris, så er man frankofil, vil man sikkert nyde bogen.

En anden billedbog om en mus og en kats venskab er fx Kat og mus, hvor dyrene også er ude at opdage verden.



Informationer og udgaver