Debatbog om integration i Danmark, baseret på forfatter Rami Zouzous personlige beretninger. Henvender sig til alle med interesse for integration og samfundsforhold.
Rami Zouzou, cand.mag. i historie og mellemøststudier, er født på Rødovre Fødeklinik af en dansk mor og en syrisk far, vokset op i Avedøre og har gået på en multikulturel skole. Især på grund af forfatterens navn bliver han ofte spurgt om, hvor han kommer fra, og ofte kommenteret som værende velintegreret. "Bare fordi ens far er født i Syrien, mener alle åbenbart, at man har forstand på det besynderlige begreb "integration". Det på trods af, at min ærkedanske mor aldrig tillod et ord arabisk i mit barndomshjem. Måske af den grund fandt jeg altid integrationsdebatten fjern og fremmed". Med udgangspunkt i egne oplevelser er det forfatterens ambition at udfordre fortællingen om livet i de udsatte boligområder, da han mener, at selvom samfundet gjorde alt for at integrere fx indvandrerdrenge, ".. valgte de egenhændigt at svælge i modborgerkulturens æresrelaterede univers". Bogen er udstyret med fotos samt epilog.
En letforståelig og personlig bog. Forfatteren stiller sig kritisk over for, at personer med anderledes klingende navne ophøjes til eksperter i integrationspolitik, samt over for årtiers integrationsindsats - deraf bogens titel.
Af andre bøger om integration er fx To verdener - et menneskeHej! - Du taler med Mark - moud og Hej! - Du taler med Mark - moudAf andre bøger om integration er fx To verdener - et menneske og .