Da første del af RTs erindringer Jeg har levet og elsket udkom i 1990, var det spændende at se, om hun nåede at skrive anden del. Det gjorde hun heldigvis - i en alder af 86! Efter besættelsenstarter hun et nyt liv med ny mand og nyt barn. Og de næste 45 år bliver også begivenhedsrige. Udover at udføre et banebrydende stykke arbejde inden for ergonomien, engagerer hun sig politisk -først i DKP, siden SF, i fredsarbejde, SFs kvindegrupper m.m. Livet langt var hun en ægte græsrod med progressive holdninger, som udmøntede sig i konsekvent handling. Børn, børnebørn og svigerbørnfølges intenst og omsorgsfuldt. Her skånes hun ikke for sygdom og død. Ægteskabet var ikke altid lige harmonisk, og i en høj alder flytter hun for igen at bo alene. Undertiden virker de mangeoplevelser kalejdoskopiske, og man kan savne lidt større dybde, men sproget er medrivende, og bogen er let at læse. Man fanges hurtigt ind i skildringen af et helt århundredes kvindeliv opfyldt afmangfoldige praktiskegøremål. Aldrig svigter livsmodet og visionen om at gøre verden mere retfærdig. Energikilderne var naturen, musikken og selvfølgelig kærligheden. RT skabte opmærksomhed medsit ukonventionelle rigt levende liv, og hun har gjort det igen ved at skrive om det.