d. 24. okt. 2012
af
af
Finn Christiansen
d. 24. okt. 2012
PS3, Xbox 360. First person shooter. Genren kræver ikke den store tankevirksomhed, kun en træfsikker hånd på musen. Det er således ikke sværhedsgraden der sætter aldersgrænsen, men den realistiske vold. Historien har derudover et "voksent" sideplot, hvor hovedpersonen slås med ægteskabelige problemer, der plager ham lige så meget som terroristernes bombeplaner. Derfor er målgruppen fra 15 år. Sproget er engelsk. PEGI: 16 og ikoner for vold og grimt sprog.
First person shooter, som foregår i nutidige lokationer som Somalia, Bosnien og Filippinerne. Formlen er den efterhånden velkendte, hvor grafik og våbenlyde er ultra-realistiske, men selve kamphandlingerne er ren filmisk action-underholdning. Der er ikke den store nytænkning her. Kender man Call of duty-serien - og hvem gør ikke det? - så er man stort set udlært. De små forskelle, som fx at man her kan udbygge sine evner i at "breache" (gennembryde døre og nedkæmpe fjenderne på den anden side i slow motion), er alle udmærkede, men altså meget små. Den manglende nytænkning er bestemt ærgerlig, men det ændrer ikke på, at disse spil er meget underholdende. Det er som en (kort) rutsjebanetur i fuld fart, i selskab med en flok seje elitesoldater. Det fungerer og det er sjovt! Multiplayerdelen byder på mere nytænkning, fx det ekstremt vellykkede Fireteam-mode, men er desværre ikke muligt med udlånseksemplaret af spillet.
Call of duty-serien, hvis næste del udkommer i november 2012, er genrens mest populære.
Et udmærket FPS-spil, som kan måle sig med genrens bedste. Det er småt med nytænkningen, så det hele virker lidt for velkendt.
