Meditationer er en genudgivelse af Optegnelser, der udkom i 1949. Marcus Aurelius, 121-180, var den sidste af de "gode kejsere" i det gamle Rom. Der skete ikke de store omvæltninger i hans regeringstid, og han er da også mest kendt som filosofkejseren. Stoicismen blev grundlagt af Zenon ca. 300 f.v.t, og blev allerede dengang færdiggjort som filosofisk/etisk system. Marcus Aurelius tilføjer da heller intet nyt, men står som den, der med dette værk, - som iøvrigt kun er tænkt som kommentarer til ham selv, - skriftligt afslutter stoicismen. Der er mange gode etiske udsagn i skriftet, bl.a. siger han: "... mit ideal blev en stat med lige love for enhver, hvor alle har samme ret til at handle og samme ret til at sige deres mening, en regering, der sætter undersåtternes frihed over alt." Et politisk frihedsideal, der stadig har gyldighed. Mange udsagn om næstekærlighed, moral osv. ses iøvrigt i lignende formulering i Det nye Testamente. Stilistisk er Meditationer ikke skrevet lige så flot som anden klassisk litteratur, og det gør den lidt svær at læse. Villy Sørensen har gennemset oversættelsen, og har skrevet en grundig indledning.