Marie er knapt tyve år, da hun får konstateret voldsom gigt. Hun indskrives på et sanatorium til en måneds ophold, hvor hun skal i genoptræning. Det bliver en tid hvor hun ikke blot kæmper mod sin krop, men også følelsesmæssige traumer. Til romanlæsere, der interesser sig for identitet og samfundsforhold.
Marie lever et typisk provinsliv i og omkring Stevns. Som 14-årig oplever hun at blive voldtaget at sin kæreste, som ikke respekterer hendes nej. Da hun prøver at fortælle sine forældre og en ven om overgrebet, er der ingen hjælp at hente. Det bliver slået hen og i mange år går Marie med sin magtesløshed alene. Som 19-årig bliver hun meget syg af gigt og bliver indskrevet på et gigtsanatorium. Marie vil ikke bo på et “alderdomshjem med syge gamle mennesker" og holder en reserveret distance til sine omgivelser. Med tiden sænker hun paraderne og lader nogle af de andre beboere komme ind under huden. Det betyder også, at Marie lukker op for de fortrængte traumer, men med hjælp fra sine ældre medpatienter, får Marie sluttet fred med sine indre dæmoner.
De korte kapitler, den stramme komposition og det enkle sprog gør bogen nem at læse. Kapitlerne springer i tid, hvilket giver god dynamik, da man hele tiden får en ny brik til fortællingen, som giver rig mulighed for fordybelse og samtalestof om bogens tematikker.
Andre titler om overgreb, usunde forhold og at finde sig selv kan fx være Et liv med digAmnesiaskyggen og AmnesiaskyggenAndre titler om overgreb, usunde forhold og at finde sig selv kan fx være Et liv med dig og .