Læsere, der søger inspiration til at spise mere grønt, kan finde mange fine opskrifter i denne vegetariske kogebog, der indeholder opskrifter på alt fra salater til søde sager.
Forfatterne bag denne vegetariske kogebog præsenterer sig som henholdsvis vegetar og diætist. Bogen indeholder opskrifter på ca. 100 vegetariske retter og er opdelt i kapitler med overskrifter som Salater, Supper, Ovnretter, Gryderetter, Pasta, Sødt o.s.v. Hver opskrift fylder 1-2 sider og indeholder liste over ingredienser samt vejledning i tilberedelse og fotografi af den færdige ret. Desuden ledsages hver enkelt opskrift af et køkkenskrivertip med forslag til variation af retten. Alle opskrifter er til 4 personer med mindre andet er nævnt. Bagerst i bogen findes et ingrediensindeks, samt en alfabetisk oversigt over retternes energisammensætning. Bogens tekstfarve varierer mellem sort og hvid afhængig af fotografiernes baggrundsfarve.
Fin inspirerende vegetarisk kogebog med en bred variation af retter og gode forklaringer på tilberedelse.
Der kommer rigtig mange kogebøger med fokus på grøntsager. Af andre vegetariske kan nævnes den omfattende Rent vegetariskGrønt og Grønt af populære Jamie OliverDer kommer rigtig mange kogebøger med fokus på grøntsager. Af andre vegetariske kan nævnes den omfattende Rent vegetarisk og af populære Jamie Oliver.