Bøger / faglitteratur

Mejser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. dec. 2011

Tidsskriftet Natur og museum udkommer fire gange årligt og henvender sig til naturinteresserede unge og voksne. Hvert tidsskrift behandler et naturhistorisk emne med god faglig dybde. Dette fjerde og sidste hæfte i år fortæller om mejserne.

Hæftet indledes med en generel introduktion og gennemgang af livet som mejse, deres træk, yngleadfærd, fødesøgning, sang, kald og visuelle signaler. Herefter fortælles om forskellige mejse-arter i Danmark. Sprogligt er teksten meget let læselig og forståelig. Hæftets billedmateriale består af en række meget flotte farvefotos af forskellige mejser i aktivitet. Forfatteren til dette tidsskrift har tidligere også skrevet Spætter, 2006 i samme tidsskriftsserie.

Der findes mange gode bøger og opslagsværker om danske fugle, og der udgives jævnligt nye og opdaterede bøger om emnet. Dette tidsskrift, som kun fokuserer på mejserne, har lidt mere spalteplads til mejserne og derved også mere fagligt indhold om mejser end de gængse bøger om fugle. Det er derfor et godt, spændende og lærerigt supplement til bøgerne.

Interessant læsning for natur- og fugleinteresserede læsere.