Bogen er selvfølgelig til dem, der har læst de første tre bind, men benyt endelig lejligheden til at få afsat serien. Omslaget signalerer uhyggelig pigeskæbne og amish-kultur.
Castillo er texaner og tidligere finansmanager. I den fjerde bog med den tidligere amish og nuværende politichef Kate Burkholder bliver hun bedt om at assistere politiet i Richfield, hvor der sker mystiske forsvindinger af unge amish-piger. Sagen kompliceres af amish-folkets ringe tiltro til myndighederne. Hun arbejder på sagen med John Tomasetti, som hun har et forhold til fra tidligere i serien. Efterforskningen starter stille og metodisk, men sagen tager pludselig en voldsom drejning, da Burkholder involveres personligt. Det er en meget velskrevet serie med et amish-fokus, der ikke er hverdagskost i krimier.
Jody Picoults Simpel sandhed, 2001 og Claus Lohmans Genstart fra 2013 er også krimier i amish-miljøet, men ellers er Castillo med rette sammenlignet med Karen Slaughter.
Endnu et velskrevet og spændende bind i serien om kriminalitet i og omkring det amerikanske amish-samfund.