6 år efter Helenes bog kommer Baggers nye roman, hvor temaet som ofte før i forfatterskabet er den enkeltes isolation. En gruppe ca. 50-årige, dervarungdomsbekendte fastfryses hver for sigeller parvis i 90'erne. Anledningen er, at en af dem har fået den dødfødte idé at samle flokken til en fest. Det giver forfatteren anledning til at lade alle reagere på indbydelsen, såøjebliksbilledet af de midaldrende kombineres med de tanker, kontakten udløser. Bogen kommer næsten til at fremstå som en perlerække af små noveller, der dog har den planlagte fest somsamlingspunkt, og hvor trådene knyttes gennem de gensidige erindringer. Det er absolut ikke et rosenrødt billede, der gives af den første efterkrigsgeneration, som Bagger skildrer med en formidabelpræcision, så de små hverdagsdetaljer virkelig fortæller om et helt liv, og hvert af de korte afsnit folder sig ud til hele romaner hos læseren. Bogen er meget let at læse, og selv om mange aflivene tilsyneladende er tomme, har forfatteren- måske som en erhvervelse fra det frivillige vendsysselske eksil-både et lille humoristisk blik og en udtalt sympati for sine personer, der jo er påalder med en hel del af vore romanlæsere.