Bøger / skønlitteratur / roman

Mellem lys og skygge


Beskrivelse


København 1910. Dottie står på tærsklen til voksenlivet, hendes morbror Johannes har forladt sin kone til fordel for den yngre balletdanser Ella og lægedatteren Rebecca drømmer om selv at blive læge en dag. For læsere af historiske danske romaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2024

af

af

Camilla Bøcher Roesen

d. 2. feb. 2024

København 1910. Dottie står på tærsklen til voksenlivet, hendes morbror Johannes har forladt sin kone til fordel for den yngre balletdanser Ella og lægedatteren Rebecca drømmer om selv at blive læge en dag. For læsere af historiske danske romaner.

I 1910 lever Dottie, datter af en landsdommer, et beskyttet overklasseliv. Men også et liv, hvor hendes forældres anseelse og status i overklassemiljøet afhænger af, hvem hun bliver gift med. Hun befinder sig pludselig i en situation, hvor hun skal beslutte, om hun vil vælge sin egen eller familiens lykke. Den kongelige kammersanger Johannes har levet et almindeligt familieliv med kone og barn. Nu lever han i stedet med den unge balletdanser Ella, men kæmper med konsekvenserne af sine valg, især i forhold til sønnen Sigge. Dotties veninde Rebecca drømmer om at blive kirurg, men det er svært, når hun er pige og skal have sin lægefars underskrift for overhovedet at kunne indskrive sig på medicinstudiet. "Mellem lys og skygge" er første del i en planlagt serie.

Meget, meget velskrevet og med gode personskildringer. Samtidig får man et indblik i, hvordan det var at være kvinde i Danmark i starten af 1900-tallet, hvor samfundet var i rivende udvikling og kvinders valgret lige rundt om hjørnet.

Astrid Saalbachs Der hvor du ikke vil henVilla Elbstrand foregår også i starten af 1900-tallet og med kvinder som hovedpersoner. Villa Elbstrand af Charlotte Jacobi handler også om unge kvinders kamp for ligestilling og retten til eget liv i starten af 1900-tallet, dog i NordtysklandAstrid Saalbachs Der hvor du ikke vil hen foregår også i starten af 1900-tallet og med kvinder som hovedpersoner. af Charlotte Jacobi handler også om unge kvinders kamp for ligestilling og retten til eget liv i starten af 1900-tallet, dog i Nordtyskland.