Lad årstidernes stemningsskift blive til nærende muld for meningsfulde dage og følg årstidernes skiften som portal til større nærvær. Bogen henvender sig til både unge og voksne læsere med interesse i spiritualitet og selvudvikling.
Bogen består af otte kapitler, der følger årets gang: Forårsjævndøgn, Ægte forår, Sommersolhverv, Sensommer, Efterårsjævndøgn, Dybt efterår, Vintersolhverv og Vinterknude. Alle kapitler indeholder afsnit om stemninger og fortællinger, korrespondancer, redskaber og næring, forankring i kroppen og sidst refleksionsspørgsmål. Bogen tager udgangspunkt i visdomstraditioner som astrologien, tarotten og Ayurveda og i hvert kapitel møder vi Månen i en ny fase. Amanda Schou er astrolog og er desuden kendt som @maanemama på Instagram.
Dette er en fin og uhøjtidelig udgivelse om årstidernes sammenfletning og sammenhæng med os mennesker. Bogen præsenterer læseren for en række praksisser og redskaber, som maner til forbindelse af de indre og ydre årstider. Man kan vælge om man vil følge årstiderne kronologisk, eller man kan vælge de årstids-afsnit som passer bedst til ens sindsstemning.
Med bogens forening af flere forskellige emner, er der basis for både at sammenligne med en bog som Vi er naturLær at forstå & praktisere wicca på egen hånd, men også Lær at forstå & praktisere wicca på egen hånd Bogen har også elementer fra de traditionelle almanakkerMed bogens forening af flere forskellige emner, er der basis for både at sammenligne med en bog som Vi er natur, men også Bogen har også elementer fra de traditionelle almanakker.