Tankevækkende og rørende noveller, der fortæller om livet i en israelsk kibbutz. De er nemme at gå til og kan læses af alle interesserede. Også et godt bud på en rigtig velegnet bog til læsekredse.
Israelske Amos Oz er godt kendt herhjemme for sine levende skildringer af sit hjemland, og med disse vellykkede fortællinger får vi et spændende kig ind i tilværelsen for nogle kibbutznikker, der i 1950'erne fortsat holder kollektivfanen højt. Alle skulle være sammen om alt, fx også børnene, der sov sammen i børnehuset og ikke hjemme hos forældrene. "Faktisk benægtede selve kibbutzideen tanken om ensomhed", hedder det et sted, men man har ikke læst mange af historierne, før end man forstår, at ensomhedsfølelsen også lever her. De otte noveller har hver sin hovedperson, men efterhånden som læsningen skrider fremad, krydser flere af personenerne hinanden, og vi lærer dem godt at kende. Historierne ender dog ofte uafklarede og kan leve videre i læserens fantasi.
Kibbutzlivet er ikke et hyppigt tema i skønlitteraturen, men Philip Roth beskriver det blandt andet i Modliv.
Medrivende og letlæste noveller med indlevede og ømme skildringer af ensomme og længselsfulde mennesker i en israelsk kibbutz. Kan kun varmt anbefales.