Meningen med livet

Er Aldo Monrad en mutant eller er han dømt til at blive revisor? Det er et af de store eksistentielle spørgsmål i denne 101 siders "navlerundersøgelse", hvor den største tankevirksomhed foregår en anelse længere nede. Bogen er et langt brev til Gud, fundet under divanen hos den psykolog, Aldo på 16 har fået påduttet. Skrevet fordi Aldo er ude at svømme, ikke pga. arme og ben der skyder aparte ud, men pga. ukontrollable tanker og fantasier der ikke levner plads til de såkaldt normale: familie med revisorfar og skole. For det, der optager Aldo Monrad, er fantasier om en kvinder - speciel dén om det totale misbrug af hans krop begået af kvindelige kannibaler på Ny Guinea. "Brevet" er også skrevet i den uge, hvor Aldo er alene hjemme og får kigget dybt æggelikøren, farens skab og prøvet morens trusser og læbestift. Aldos eneste modspil er ham selv, venner er der ingen af, og det giver et strejf af alvor og dybereliggende problemer i bogen. Men ellers griner man meget - indimellem de m a n g e gentagelser af Aldos (meget) begrænsede verdensbillede. Helt på linie med de nyere selvbeskuende humoristiske pigebøger, der er bare lidt mere "kød" på denne, som også & mest er til drengene. Ingen overflod af punktummer, men det vænner man sig til. Fra 13 år.

Læs hele vurderingen

I sin nye bog, med den effektfulde, men noget ironiske titel Meningen med livet, vender den norske forfatter Arne Berggren tilbage til en af sine tidligere hovedpersoner, nemlig Aldo Monrad, som vi tidligere har lært at kende i fortællingen Dronningen (97/36). Aldo er nu blevet 16 år, to år ældre, og hvor han i den forrige fortælling var på ferie med sine forældre, møder vi ham her alene hjemme en lille uges tid. Aldo er stadig fuldstændig optaget af piger, men nu er der sneget sig en ny bekymring ind i hans sind: fremtiden, tænk hvis han skulle blive ligesom sin far, revisor i 3. generation. Det får bl.a. Aldo til at søge i sin fars gemmer for at finde lidt menneskelig svaghed. Det lykkedes, men skaber også nye problemer. Det er en lille fortælling, som kræver en god og koncentreret læser. Alene starten med fjorten siders mere eller mindre forvirret opremsning uden brug af punktum, skal nok skræmme en del læsere fra. Spring i tid og en vekslen mellem fantasi og realiter gør det bestemt heller ikke lettere for læseren. Men er man med på konceptet, får man et ganske fint lille øjebliksbillede af en forvirret ung mands udviklingshistorie. Til gode læsere fra 14 år.

Læs hele vurderingen