Bøger / faglitteratur til børn

Menneskekroppen - under overfladen


Beskrivelse


I 4 kapitler gennemgås menneskets anatomi, og der fortælles om hovedet, maven og underlivet, brystet og benene. De enkelte afsnit er forsynet med et omfattende billed- og transparentmateriale.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 20. dec. 2002

Hvad består menneskekroppen af? Det tager denne bog fat på. Vi kommer med under huden og får bl.a. ved hjælp af nogle gennemsigtige plastsider, svar på hvad der gemmer sig i vores hoveder, i maven og underlivet, i brystet og i benene. Der kommer mange bøger om kroppen, og her er en der tilføjer sig i rækken af typen bladrefagbøger - samme opbygning, samme type ill., og næsten samme sværhedsgrad, som de sidste 3-4 bøger om emnet inden for de sidste par år, bl.a. Din krop 2002 og Guide til kroppen 2001. Bogen er opbygget med en brødtekst, afbrudt af mange farverige illustrationer og billedtekster. Teksten er informativ, billedafhængig og generelt svært tilgængelig. Det specielle i denne bog er de gennemsigtige plastsider. Bogen er flot og indbydende, men kroppen er et stort fagområde, som det er meget svært at beskrive på under 40 sider. Fra ca. 12-13 år. Layoutet vil måske lokke yngre børn, men de vil ikke få udbytte af teksten.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2002

af

af

Ingrid Martlev (skole)

d. 20. dec. 2002

Billedmaterialet til denne bog er fremragende. Det er en blanding af fotografier af mennesker, fra mikroskoper, fra scanninger og af modeller af menneskets organer. Startende fra oven gennemgås menneskets anatomi i 4 kapitler: Hovedet, brystet, mave og underliv og benene. Hvert kapitel indledes med en grundbeskrivelse, der visualiseres med en transparent side, så læseren kan "lukke" kropsdelen op. I alt indeholder bogen 13 afsnit med hver sit opslag. Teksten består af en mindre "brødtekst" med større typer samt en mængde detaljerede billedtekster, som er sat med små typer. Det er udelukkende oplysende, objektiv, beskrivende tekst. Der er ingen løftede pegefingre i forhold til, hvad der sker med de enkelte organer, hvis man lever usundt. Det er ren anatomi. Bogen kunne meget vel være udgivet på et digitalt medie, for dens fremtoning virker digital. Bagerst er der stikordsregister. Der er udgivet en del bøger om dette emne. Men denne er meget enkel og dog utroligt oplysende. Samtidig er den i det store og hele let at forstå. Den er udgivet i serien Under overfladen og kan læses fra 6. klasse og er oplagt til emne- og projektarbejde. Vil også være velegnet til klassesæt.



Informationer og udgaver