Hvorfor er hun ikke bare høj, tynd og supermodel? Leni har altid haft dårligt selvværd og hader sine ekstra kilo. Nu skal der gøres noget ved det. Men så ramler hun bogstaveligt talt ind i en lækker mand. Feel good-romance for især yngre kvinder.
Makeupartisten Leni vil forandre sit liv og tabe sig inden hendes brors bryllup. Hun får masser af støtte fra veninderne og en fantastisk personlig træner. Da hun en dag løber direkte ind i et træ og bliver reddet af sit store crush, Lane, bliver det starten på en hel anden erkendelsesrejse. Hvordan kan en lækker mand, som Lane overhovedet være interesseret i en som Leni? Måske forstår han i virkeligheden hendes problemer bedre end de fleste. Men tør hun virkelig tro på, at hun faktisk er en smuk kvinde, som alle vil være lykkelige for at finde sammen med?.
"Jeg har fokuseret så længe på at blive tynd, at jeg ikke ved, at ikke al skønhed kan ses med det blotte øje". Leni gennemgår en proces, som de fleste kvinder vil kunne relatere sig til. Og så er der god underholdning undervejs. Den amerikanske forfatter er ikke tidligere oversat til dansk, men har udgivet masser af bestsellere i hjemlandet.
Læs også Carey Heywoods Halve sandheder om en modeblogger, der i virkeligheden er overvægtig og menneskesky. Indtil hun beslutter sig for at gøre noget ved det.