Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Mermaidia


Beskrivelse


Billedbog. Barbie spiller hovedrollen som den smukke fe Elina. Da hun opdager, at prins Nalu er blevet bortført af den onde Laverna tager hun til Mermadia blandt havfruerne for at befri ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2006

af

af

Inger Søndergaard

d. 13. mar. 2006

Den seneste Barbie film: Mermaidia blev udgivet på dvd d. 27. marts, og denne billedbog er en af mange merchandise omkring udgivelsen af tegnefilmen. Det er en opfølgning til filmen Fairytopia, der endnu ikke foreligger i bogform. Elina tager med sine nye vinger til Mermaidia for at redde sin ven Nalu, havmandsprinsen. Nalu er blevet kidnappet af Lavernas håndlangere, som har planer om at bruge ham til at gøre Laverna til den mest magtfulde i Fairytopia. Det er nu Elinas opgave at stoppe dem. Hun får bl.a. hjælp fra havfruen Oceana, som er forelsket i Nalu. Elina sætter sine nye vinger på spil for at hjælpe sine venner. Men alt ender godt i denne sødladne historie. Tegnestilen er romantisk og lyserød med lidt abrupte beskæringer. Teksten er lidt klodset og ujævn mange steder. Selv om der er valgt mange dramatiske episoder fra filmen, virker bogen ikke særlig spændende. Bogen er meget tro mod Mermaidia-universet, og små indehavere af Elina dukken vil kunne bruge bogen som inspiration i deres leg. Men det er en bog især for Barbiefans fra 5 år.



Informationer og udgaver