"Det hele samler sig i Selvhenter og blandes til et meget spændende og unikt udtryk på albummet, der kombinerer alt fra free jazz, støjrock, noise og avantgarde musik - og som samtidigt lyder som psytrance spillet af et doom metal band ... Det er et album som, når jeg har ladet mig falde ind i det, er rigt på overraskelser og ømme detaljer, der åbner sig mere og mere for mig, jo mere jeg lytter til det. Det mest fængslende for mig er denne her ulmen, en varslende stemning, en slags tilbagelænet smuk voldsomhed, der fuldstændig fanger mig, overvælder mig og får mig til at vente på, hvad der mon skal ske som det næste".