Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Mesterbogen på afveje


Beskrivelse


Pigen Jordbær er kommet fra en anden verden gennem en magisk port for at besøge sin ven Mikkel. Men den onde dronning Natskygge er også kommet gennem den samme port, og hun forsøger nu at stjæle den magiske mesterbog fra Jordbær.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2002

af

af

Vera Jensen

d. 11. apr. 2002

Dette er den selvstændige fortsættelse af Jagten på Mesterbogen (2001). Pigen Jordbær, som vi også mødte i den første bog, er kommmet gennem en magisk port for at besøge drengen Mikkel. Men den onde dronning Natskygge har også fundet vej til Mikkels verden, og hun forsøger nu at stjæle Mesterbogen fra Jordbær. Det hele bliver ret kaotisk, da Natskygge via magi etablerer en hær af monstre. Det er en meget underholdende og actionpræget eventyrbog, som Peter Gotthardt åbenbart vil gøre til en serie, da bogens slutning lægger kraftigt op til endnu en fortsættelse. Det gør da heller ikke noget! For den er et godt bud på en underholdningsbog for eventyrlystne 10-12 årige. Indhold og sprog vil uden tvivl tiltale målgruppen, hvor det nok er drengene, der vil tage den mest til sig. Peder Bundgaards kraft- og udtryksfulde tegninger er et ekstra plus, og forsiden signalerer fint, at her får man eventyr, spænding, skæg og ballade.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2002

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 11. apr. 2002

Både hvad angår indhold, sprogtone og layout fortsætter denne bog linjen fra Jagten på Mesterbogen fra 2000, men kan dog uden besvær læses uafhængigt. Det drejer sig igen om mødet mellem det virkelige og det fantasiske - og i sidste ende om kampen mellem det gode og det onde. Forsidens personer er genkendelige. Der signaleres action, spænding og eventyr med en antydning af romantik. Læserens forventninger bliver indfriet. Det hele handler endnu en gang om den forunderlige Mesterbog, der er fyldt med magiske formularer. Pigen Jordbær får lyst til at komme på besøg i Mikkels verden med de forviklinger og misforståelser, det kan give at komme fra en anden verden, Valoria. Bl. a. sker der mærkelige ting og sager både hjemme hos Mikkel og i hans klasse. Bogen er opdelt i små, overskuelige kapitler. Der er energi over de sort-hvide kraftfulde, letkarikerede stregtegninger. Underholdende bog til selvstændig læsning fra 4. klasse.


Weekendavisen

d. 21. juni 2002

af

af

Damian Arguimbau

d. 21. juni 2002