Bøger / skønlitteratur / samfundskritik

Mesteren og Margarita


Beskrivelse


Samfundskritik, skjult bag et fint slør af galgenhumor, i beretningen om djævelens inspektionsbesøg i mellemkrigstidens Moskva, og om Margaritas hengivne kærlighed til Mesteren, kunstneren.

Anmeldelser (17)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Marianne Majgaard Jensen

2008

Mesteren og Margarita vil fortrinsvis blive læst af litterater og studerende. Kræver derudover formidling, fx via foredrag.

Michail Bulgakov (1891-1940), stor russisk forfatter, er bedst kendt som dramatiker, men eftertiden regner Mesteren og Margarita som hans hovedværk. Han skrev den i 1928-40, men på grund af det kontroversielle indhold udkom den ikke førend 1966 - i en beskåret udgave. Romanen foregår i Moskva, som får besøg af Satan og et par af hans kumpaner. De udøver sort magi, som især går ud over de grådige, feje, hykleriske og løgnagtige bureaukrater og magthavere i teater- og litteraturverdenen. Efterhånden viser det sig, at det onde og det gode ikke er modsætninger men hinandens forudsætninger: Således er det bureaukraterne, der standser udgivelsen af Mesterens banebrydende roman om Pontius Pilatus, mens Satan genforener Mesteren med hans elskede Margarita. Det er en flot, velskrevet og kompleks roman med mange forskellige genrer og virkemidler: Realistisk nøgleroman, grotesk og eventyrlig, med religiøse allegorier og Faust-motiver, fabulerende og humoristisk.

Dette er 3. udgave af romanen. Den er trykt efter 2. udgave fra 1988. Der er ikke ændret ved oversættelsen men satsen er bedre i denne nye udgave. 1. (forkortede) udgave kom 1968, alle tre udgaver er oversat af Jørgen Harrit.

Kompleks, stor roman, centralt værk i 1900-tallets litteratur. For litterater og litteraturelskere Kræver derudover formidling - og den har absolut fortjent det!.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Chr. N. Spangshus

d. 19. dec. 2018

Bulgakov (1891-1940) skrev Mesteren og Margarita i 1930'erne, men den udkom først 1966-67 som et resultat af forfatterens rehabilitering efter Stalin-epoken. Herhjemme har vi set hans skuespil Familien Turbin i Radioteatret (nov. 1967), men Mesteren og Margarita knytter sig til forfatterskabets grotesk-satiriske linie, der begyndte med novellesamlingen "D'javoliada" (Djævlerier) i 1925. B. vedkender sig klart tilhørsforholdet til den gogol'ske satiriske tradition. Romanen læses delvis som en fantastisk beretning om Satans optræden som tryllekunstner i 30'ernes Moskva, med al den forvirring og alle de komiske situationer et sådant trick tillader forfatteren at hidføre. Bogens kerne er imidlertid fortællingen om Mesteren og hans elskede Margarita, hvis fælles lykke sikres af Satan - dog hinsides graven. Mesteren er en forfatter, hvis roman om Pontius Pilatus er blevet nægtet udgivelse. I dette forhold spores Bulgakovs private konflikter med censuren. I Bulgakovs bog afmales DenOnde - eller det onde - som almægtig. Selv de gode handlinger skyldes ham. I første række: et velskrevet privat digterisk opgør. I anden række - måske - ironi over menneskers manglende tro på Den Ondes eksistens, hvis gerninger de dagligt udfører. En besættende og poetisk bog for flere læsertyper.


Jyllands-posten

d. 4. feb. 2008

af

af

Peter Ulf Møller

d. 4. feb. 2008


Kristeligt dagblad

d. 19. juli 2008

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 19. juli 2008


Berlingske tidende

d. 16. feb. 2008

af

af

Claes Kastholm Hansen

d. 16. feb. 2008


Weekendavisen

d. 1. feb. 2008

af

af

Mette Dalsgaard

d. 1. feb. 2008


Information

d. 7. feb. 2008

af

af

Torben Brostrøm

d. 7. feb. 2008


Standart

Årg. 22, nr. 2 (2008)

af

af

Ole Nyegaard

Årg. 22, nr. 2 (2008)


Fyens stiftstidende

d. 16. dec. 1968

af

af

Ib Fischer Hansen

d. 16. dec. 1968


Vejle amts folkeblad

d. 31. mar. 1969

af

af

Jørgen Christensen

d. 31. mar. 1969


Kristeligt dagblad

d. 1. aug. 1969

af

af

Else Marie Bukdahl

d. 1. aug. 1969


Berlingske aftenavis

d. 13. feb. 1968

af

af

Peter Ulf Møller

d. 13. feb. 1968


Vestkysten

d. 18. jan. 1969

af

af

Erik H. Madsen

d. 18. jan. 1969


Aarhuus stiftstidende

d. 18. dec. 1968

af

af

Jacob Paludan

d. 18. dec. 1968


Aktuelt

d. 6. mar. 1969

af

af

Vagn Jensen

d. 6. mar. 1969


Politiken

d. 14. dec. 1968

af

af

Klaus Rifbjerg

d. 14. dec. 1968


Berlingske aftenavis

d. 28. feb. 1969

af

af

Peter Ulf Møller

d. 28. feb. 1969