Bøger / faglitteratur

Metallica - monstret lever : inside-historien om filmen Some kind of monster


Beskrivelse


Et personligt portræt af af rockbandet Metallica under optagelsen af dokumentarfilmen Some kind of monster.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Carsten Nørby Sørensen

2006

Dokumentarbog om optagelsen af den i Danmark prisbelønnede film om metalrock-bandet Metallica, som danske Lars Ulrich dannede tilbage i 1981. Bogen, som er skrevet af en af filmens to instruktører opruller et sandt rock-drama om et band i alvorlig krise. Bassisten er på vej ud, der er misbrugsproblemer og manglende tillid mellem bandmedlemmerne. Og så er der et had/kærligheds-forhold mellem bandets to sangskrivere, Hetfield og Ulrich, der minder om Lennon/McCartney før opløsningen af Beatles. En terapeut forsøger at rede trådene ud og få bandet til at lave musik igen med kreativ fælles energi. Udfordringen er et band, der samtidig for første gang i sin historie skal arbejde fælles og "jamme" sig frem til det nye materiale til et kommende album. Bandet har brug for at finde tilbage til, hvorfor og hvordan de er sammen som band. Og filmens instruktører har en parallel krise i deres arbejdsfællesskab. Bogen beskriver baggrunden for filmen, der var længe undervejs, og fortæller så levende, fængslende og velskrevet om et band, der nok er privilegerede rockstars, men som i høj grad også er almindelige mennesker med almenmenneskelige følelser og relationsproblemer. Der findes andre bøger om Metallica, men ikke andre, der kommer så tæt på bandets indre og ydre kamp for at tæmme rock-monstret Metallica. Oplagt til musikhylden.



Informationer og udgaver