Metrolyde fra brystet

Billedrige, komplekse digte om et sansende menneske med et sprog og en krop som flyder sammen med omgivelserne. Syret og unik stemme fra poesiens lovende overdrev anbefales til læsere af ny, eksperimenterende poesi.

Digtsamling i to dele om individer blandt S-toge, gader, cykler og trafik. Fokus er på den fragmenterede, omskiftelige og ofte grænselæse oplevelse af at være menneske: "DU TÆNKER IKKE PÅ DIG SELV SOM EN KROP, DER HÆNGER SAMMEN, HÆNGER SAMMEN SOM ÉN KLAR IDÉ." Andre digte er relationelle og kredser om, hvordan verden ændrer karakter alt efter, hvordan der tales om den og hvor man befinder sig i forhold til den: "(...) jeg når Nørreport / som jeg bedst kan lidt som station / frem for lokalitet".

Herligt udfordrende at læse disse fænomenologiske digte, hvor forskellige tilstande og niveauer hele tiden synes at smelte sammen og skifte plads; jeg'et går i ét med sin omverden (der kommer "metrolyde fra brystet" / byen flytter ind i jeg'et), digtenes udsigelse kan ikke hæftes på ét enkelt subjekt, digtene kommenterer på sig selv og sine mulige betydninger, der henvises til andre digte (af bl.a. Svend Johansen, Saarikoski, en lille Reclam-bog) og film, og så er der en mystisk badehætte, som optræder i flere af digtene.

Ønsker man at udforske den relationelle poetik, henvises til (bl.a.) Martin Glaz Serups Trafikken er uvirkelig. Den ustabile udsigelse kan bl.a. findes hos en Janus Kodal.

Læs hele vurderingen