Bøger / faglitteratur / kogebøger

Meyers jul


Beskrivelse


Hele Danmarks Claus Meyer har begået et pragtværk af en julekogebog spækket med de lækreste opskrifter på klassikere, lokale klenodier, julemad fra andre lande og ikke mindst Meyers egne favoritter. For alle, der elsker jul og især dem, der ønsker ny inspiration i julekøkkenet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2021

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 12. nov. 2021

Hele Danmarks Claus Meyer har begået et pragtværk af en julekogebog spækket med de lækreste opskrifter på klassikere, lokale klenodier, julemad fra andre lande og ikke mindst Meyers egne favoritter. For alle, der elsker jul og især dem, der ønsker ny inspiration i julekøkkenet.

Formålet med "Meyers jul" er at gøre julemadlavningen sjovere, rigere og lettere - og ikke mindst velsmagende. Samtidig ønsker Meyer også at inspirere, ikke kun til højtidens måltider, men også til måltider i løbet af december, julefrokoster og juleferiemad. Julekogebogen er på hele 526 sider og indeholder mere end 250 opskrifter på alt fra syltning, bagværk og konfekt til decembermad og juleaftens retter. Der er også mere end 50 grønne opskrifter til vegetarer og andre, der ønsker at undgå kød. Bogen indledes med Meyers egen fortælling om julen samt gode råd til, hvornår man skal i gang med at forberede hvad. Desuden kan bogen bruges som opslagsværk med opskrifter og køkkentips.

Unik og overvældende samling skønne juleopskrifter til enhver smag. Bogen emmer af julehygge, har et lækkert layout og smukke, stemningsfulde billeder. Som ekstra bonus indeholder den julepynt, der kan klippes ud og foldes. Skabelonerne findes også på meyers.dk. Vær opmærksom på bogens store format: 29x22x5,5 cm. Den vejer desuden 2,2 kg.

Mette Blomsterberg har udgivet Min jul der også har opskrifter på julemad, konfekt og småkager.