Bøger / faglitteratur / kogebøger

Meyers Når du flytter hjemmefra


Beskrivelse


Begynderkogebog til unge, der vil lære at lave sund mad. Opskrifterne tager udgangspunkt i prisvenlige råvarer, og giver forslag til alle dagens måltider samt gode tips og nyttige tricks til at bruge rester. Indeholder både danske klassikere som f.eks. frikadeller men også poke bowls, grød, fish'n'chips og linsegryde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2019

af

af

Laura Winding

d. 10. okt. 2019

Indbydende og ambitiøs "flyttehjemmefrakogebog" fra Meyer. Over halvdelen af opskrifterne er vegetariske, og der er lagt vægt på mindsket madspild, så denne bog giver udsigt til en bedre balance på klimakontoen. Alle kan være med.

Fyld hylderne med langtidsholdbare basisvarer, brug fryseren og planlæg, så du undgår madspild - er nogle af de råd Meyer giver sine læsere med på vejen. "Meyers når du flytter hjemmefra" indeholder opskrifter til alle dagens måltider, en oversigt over råvarer i sæson, samt nogle indledende tips og tricks om redskaber, tilberedning og ernæring. Opskrifterne gennemgår grundtilberedninger og processer og er tilpasset et SU-budget og et køkken, der ikke råder over alverdens maskiner. Med farvefotos af de fleste retter, samt register.

Claus Meyer har revolutioneret den danske madkultur, og med denne bog er hans ærinde at give unge mennesker en god start i køkkenet. I stedet for kød med tilbehør, inviterer bogen på tilbehør og lader kød være et tilvalg. Hvis man interesserer sig for madlavning og klima og sundhed, er der masser af inspiration at hente i bogens meget varierede og velsmagende opskrifter. Og selvom bogen er ambitiøs både i omfang og ingredienslister, så er opskrifterne ikke komplicerede.

Andre gode og seriøse kogebøger for unge og studerende er bl.a. Flytte hjemmefra kogebogFlyttehjemmefrakogebogenRositas & Franciskas bistro, Flyttehjemmefrakogebogen og Rositas & Franciskas bistroAndre gode og seriøse kogebøger for unge og studerende er bl.a. Flytte hjemmefra kogebog, og Rositas & Franciskas bistroAndre gode og seriøse kogebøger for unge og studerende er bl.a. Flytte hjemmefra kogebog, Flyttehjemmefrakogebogen og .