Spil / computerspil

Miasma chronicles


Beskrivelse


En fortælling fra et apokalyptisk USA. Træd ind i rollen som Elvis, der sammen med sin robot-makker, skal finde sin forsvundne mor. Turbaseret- og taktisk RPG for unge og voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Linus Lønsmann Bergø

d. 29. sep. 2023

En fortælling fra et apokalyptisk USA. Træd ind i rollen som Elvis, der sammen med sin robot-makker, skal finde sin forsvundne mor. Turbaseret- og taktisk RPG for unge og voksne.

En hændelse kaldet "the miasma", har lagt store dele af USA øde. Elvis og robotten Diggs drager ud for at finde Elvis' mor, som er blevet væk og samtidigt lære mere om miasmaen. Man udforsker spillet i realtid, med mulighed for at interagere med omgivelserne. Kampe foregår derimod turbaseret, hvor man kommanderer rundt med sine karakterer indtil ens tur slutter, hvorefter det er fjendens tur. Man får løbende mulighed for at rekruttere nye karakterer til sin gruppe, og man kan tilpasse disses egenskaber via et skilltree. Der er flere forskellige sværhedsgrader, som giver mulighed for at skræddersy spiloplevelsen.

Et super stemningsfyldt spil, med flot og atmosfærisk grafik. Kampsystemet fungerer rigtig godt og den turbaserede og taktiske del er indbydende og spændende. Spilverdenen føles levende og er spændende at gå på udforskning i. Kontrollen er ligeledes præcis og det forekommer ret intuitivt at styre kameraet. Historien er dog en kende generisk, og det samme kan siges om karaktererne, der bliver lige lovlig stereotype hen ad vejen. PEGI 16 og ikon for realistiske skildringer af vold.

Man kan passende se efter Mutant year zero - road to EdenXCOM 2 (Xbox One), som er fra samme udvikler. Ellers vil jeg anbefale XCOM-serien, fx XCOM 2, som regnes for urfaderen til turbaserede actionspilMan kan passende se efter Mutant year zero - road to Eden (Xbox One), som er fra samme udvikler. Ellers vil jeg anbefale XCOM-serien, fx , som regnes for urfaderen til turbaserede actionspil.